“When words fail – music speaks”

H.C. Andersen ( 1805-1875)

”Nødhjælpsorkesteret kan noget helt særligt. De formår at skabe en helt speciel kontakt til børnene,
og for familierne betyder det, at de får en pause fra den svære situation, de befinder sig i. Vi ser,
hvordan børnene lyser op og synger med på deres yndlingssange, og vi ser, hvordan deres forældre
giver plads til glæden sammen med deres børn. Det er så fint – det, som nødhjælpsorkesteret gør.
Det er både vi og familierne på Center Sjælsmark dybt taknemmelig for.”
Anne-Mette Bjerregaard Pedersen,
funktionsleder v. Udrejsecenter Sjælsmark og Center Sandholm (september

NØDHJÆLPSORKESTERET

Nødhjælpsorkesteret er et orkester, der arbejder for at styrke respekt, gensidig medmenneskelighed og empati med musik. Dets faste kerne består af Bobo Moreno, Peter Kibsgaard, Ole Kibsgaard og Al Agami, hvortil kommer en stor og løst organiseret kreds af musikere, der støtter og spiller med ved Nødhjælpsorkesterets koncerter, som det nu passer ind.

Orkesteret har netop afsluttet en landsdækkende sensommerturné i 2018, hvor de har givet i alt 12 koncerter for beboerne på danske udrejse- og asylcentre. Koncerterne har især været henvendt til børn og unge. Se og læs mere fra turneen i galleriet
og følg med i orkesterets aktiviteter på deres Facebook-side.

Nødhjælpsorkesteret blev dannet i 2015 i forbindelse med en indsamlingskoncert for jordskælvsofrene i Tibet og Nepal.
Siden har de spillet til fordel for støtte og indsamlinger arrangeret af Dansk Røde Kors, Læger uden Grænser, Red Barnet, Center for Kræftforskning, Sandholmlejren, Frelsens Hær.

Nødhjælpsorkesterets Sensommerturné 2018 er blevet til takket være økonomisk støtte og hjælp fra bl.a.:
Politiken-Fonden, Tuborgfondet, Nikolaj og Felix Fonden, Bestles Fond, Den Sociale Fond for børn og unge, Ludvigsens Legat
DPA – Danske Populær Autorer, Dansk Artistforbund, Techno Forsikring, 4Sound og de mange frivillige fra Dansk Røde Kors.