Nødhjælpsorkesteret er både et band og en forening. Vi spiller for at hjælpe og støtte mennesker i nød og vi arbejder for at styrke empati, respekt og gensidig medmenneskelighed med vores musik og engagement.

Nødhjælpsorkesterets faste kerne er:

PETER KIBSGAARD, producer, sangskriver og underviser
Hovedinstrumenter: Trommer og slagtøj. Studeret hos bl.a. Changuito, Havana, Rune Olesen, København. Arbejdet og turneret med blandt andre: Jason Mraz, Aqua, Shubidua, SenorCoconut, Al Agami, Frank Leppard, Bolværket, Sound of Seduction, Zindy Kuku Bugaloo, Tobias Trier, Kaya Bruel, Bobo Moreno, Aske Jacoby, Jakob Dinesen og mange andre. Sangskrivning for bands som: Brothers in Love, Frank Leppard, Stammen, Musikberiget, Nødhjælpsorkesteret og Bolværket.

BOBO MORENO (1965), sanger
Har et bredt repertoire og har optrådt med alle tænkelige typer af orkestre som både brass bands, harmoniorkestre og symfoniorkestre fx DR UnderholdningsOrkestret, Slesviske Musikkorps, Prinsens Musikkorps, Livgardens Musikkorps mv. Han har sunget og indspillet med navne som Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Hanne Boel, Anne Linnet, Safri Duo, Birthe Kjær, Ray-DeeOoh, Peaches&Bobo, Søs Fenger, Danseorkestret, Mona Larsen, Bo Stief, Lil Lindfors, D:A:D, Lars Hug, Johnny Logan, Noisy Neighbours, Blast, Niels Jørgen Steens A-Team, Klüvers Big Band, Danmark Radio Big Band, Tivolis Big Band, Ib Glindemands Orkester, Ernie Wilkins Almost Big Band, Kenny Werner, Robben Ford, TCB, The Memphis Boys og The Sweet Inspirations.
Se http://bobomoreno.dk/

OLE KIBSGAARD (1966), producer, guitarist, docent v. Rytmisk Musikkonservatorium
Har medvirket på mere end 250 albums/CD gennem de seneste 15 år bl.a. med navne som Lotte Rømer, Kaya, Sissel Kyrkeby, Trine Rein, Rockers by Choice, Yasmin, Sound of Seduction, Aqua, Bobo Moreno, Al Agami, Shubidua, DRs Underholdningsorkester, DR Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Minh Doky, Alberte, Martin Brygmann m.fl. Desuden har han lavet børne-tv for DR1 som legeonkel i ’Kaj & Andrea siden 1977, medvirket i div. TV-showbands og udgivet en række egne albums. Han driver ’Workmens hut studio’, der arbejder med musikproduktion til film, reklamer, tv mm.

DAN RASMUSSEN (1971),  bassist, underviser og producer
Dan Rasmussen er live- og studiemusiker og har bl.a. spillet med: Marie Carmen Koppel, Rugsted/Kreutzfeldt, Amin Jensen, Bob Bailey (USA), Stig Rossen, Bobby Ricketts, Johnny Logan (IRL), Jan Glæsels Orkester, Linie 3, Birthe Kjær, DRs Underholdningsorkester og mange flere. Han har medvirket på mere end hundrede albums og i ligeså mange TV-shows. Siden 2003 har Dan Rasmussen stået bag teambuildingskurser (kaldet “Direktør-rock”) for topledelser i erhvervslivet, f.eks.: Alka Forsikring, TDC, Coop Danmark, DSB, etc.
Se http://www.danrasmussen.dk

AL AGAMI (1972), rapper og skuespiller
Han har vundet flere Grammys i 1993 for ’Årets danske rap/dance udgivelse’ med Covert Operations, i 1995 for Årets danske jazzudgivelse med The Style Invention Album, der blev udgivet sammen med Thomas Blachman og Remee. Han har medvirket på euro-house og techno-projekter som Wizdom-N-Motion, Dr. Bakers og udgav sammen med Los Umbrellos Flamenco Funk, hvor et af numrene har ligget på den engelske hitliste. Han har desuden sunget med solister som Østkyst Hustlers, Caroline Henderson, Zapp Zapp, Infernal, Bliss og Ida Corr. Og har medvirket i en række danske tv- og filmprojekter.

KUKU AGAMI (1977), rapper, komponist, tekstforfatter og underviser
Han har været med på flere udgivelser både som soloartist og som medlem i forskellige bands har været med i bands som fx Zindy Kuku Boogaloo, Al Agami & The Agony Brothers, Clements Blue Corner, Pass the Butter, Yeah right, Acid jazz band Organic Paste. Han har udgivet soloalbummet Closure, der er indspillet med duoen Pitchshifters og lagt stemme til flere danske film.

Al og Kuku Agami er statsløse flygtninge fra Uganda, der har boet i Danmark i mere end 30 år under FN-beskyttelse. Få et lille indblik i deres historie og baggrund her:
http://gaffa.dk/artikel/30502/kuku-agami-hiphop-med-social-bevidsthed
https://www.b.dk/kultur/kongesoennen-fra-kokkedal

Udover orkesterets faste kerne har Nødhjælpsorkesteret en stor kreds af musikere tilknyttet, der
støtter og ind i mellem deltager i orkesterets koncerter. Således har fx Esben Just, Jakob Dinesen, Rasmus Hedeboe, Niels Thorkild Levinsen, Maria Carmen Koppel og Ida Corr tidligere optrådt med Nødhjælpsorkesteret.